Sponsorer

 


 

f logo

16.08.14

Kære medlemmer, forældre og øvrige venner af TTH

Så kom der underskrift på, det betyder at klubben flytter til større og bedre lokaler, officielt pr. 1. december 2014, men jeg håber at vi allerede kan starte i de nye lokaler efter efterårsferien, men det skal jeg nok melde ud lidt senere.

De nye lokaler betyder dejlige lyse lokaler og INGEN søjler for dojangens vedkommende, sammen med den virksomhed der ligger der i forvejen, får vi et dejlig stort køkken, toiletter og mindre brusefaciliteter.

Vi får mødefaciliteter og i kælderetage kommer der snarest muligt en afdeling af foreningsfitness, så alle vi sløve forældre også kan komme igang.

 

Derudover etablerer vi i samarbejde med MRK Sport i Århus, en fysisk "butik" i lokalerne med salg af udstyr til kampsport og fitness (uden at TTH binder penge i), og dermed kan vi også trække kunder fra hele Syd og Sønderjylland.

Med et så omfattende men spændende projekt, har vi selvfølgelig brug for alt den hjælp vi kan få, sponsorer, til materialer (maling, gulve osv.) og selvfølgelig alle de hænder og hoveder vi kan få, Så meld gerne tilbage til undertegnede hvis du har mulighed for at hjælpe.

Adressen bliver Hirsevej 2, Haderslev og jeg håber selvfølgelig at de nye spændende muligheder vi får der, opvejer de geografiske gener nogle måtte få, når vi flytter.

Med venlig hilsen
Morten Heesch
Formand TTH