Sponsorer

 


 

f logo

Graduering

Graduering er en test der skal bestås for at opnå en ny bæltefarve. Gradueringer afholdes efter behov flere gange årligt. Der skal gå min. 3 mdr. fra indmeldelsen til den første graduering, og min. 3 mdr. mellem gradueringerne.

Der er ingen elever der har krav på graduering. Har eleven f.eks. for meget fravær, ikke kan sin teori, eller viser manglende engagement i træningen, må eleven vente med at blive gradueret. Det er alene trænerne og den gradueringsansvarlige der vurderer om eleven kan indstilles. Vi vil hellere være helt sikre på at eleven er i stand til at bestå end risikere at måtte dumpe dem.

Der er kun adgang for trænere og gradueringsberretigede til selve gradueringen, pårørende må vente i de tilstødende lokaler. Grunden til dette er at gradueringen kræver fuld koncentration og tilskuere kan derfor virke stressende. En typisk graduering varer mellem 1,5 og 4 timer afhængig af grad.

 

Dragon Kids

Dragon Kids har sit eget unikke pensum der er tilpasset de mindste. Det er op til trænerene at vurdere om eleven er parat. Bæltegraderne er beskrevet i pensummet som du finder i menuen "Pensum Dragon Kids".

Børne- og voksenholdet

Ved graduering på børne- og voksenholdet stiller træneren krav til bl.a. teori, grundteknik og engagement. Teorien står i pensummet som følger DTaF's pensum. Bæltegraderne er beskrevet i pensummet. Pensummet finder du i menuen "Pensum Barn/Voksen".

Ud over de almindelige gradueringer har børneholdet med jævne mellemrum "Minigraduering". Det er en graduering der ikke har et dedikeret pensum, men skal ses som et lille test for en given teknik eller øvelse. Minigradueringen er en motivationsfaktor til at lære teknikkerne. Består man, får eleven et mærke der skal syes på bæltet.